Gå til hovedindhold

Over 90 år i det danske humørs tjeneste

Premier Is er født i Thy, opvokset med hele Danmark og drevet af en passion for at sprede isglæde.
Vi er ikke bare is i en fryser – vi er smagen af dansk sommer, den lille pause i hverdagen og glæden, der samler familier og venner året rundt.

Premier Is er historien om mere end is

Det er fortællingen om passion, håndværk og de små øjeblikke, der smager af dansk sommer – de øjeblikke, hvor vi samles, hygger og bare lader tiden gå sin gang.

Rejsen begyndte i Thy, hvor mejeristen Sigurd Laurids Sørensen med omhu og kærlighed rørte sin første flødeis. Ud af det lille mejeri i Thisted voksede en tradition, der generation efter generation har spredt glæde i hele Danmark.

Sigurd vidste tidligt, at den bedste is starter med gode råvarer og tid nok til at gøre sig umage. Netop dén tilgang har formet Premier Is lige siden.

Den bedste is starter med gode råvarer

– og tid nok til at gøre sig umage

Menneskene bag isen

Premier Is er også historien om dem, der får isen til at leve.

Ishusenes ildsjæle, der tænder vaffeljernet før solen står op, der deler grin med gæsterne på travle sommerdage, og som med engagement og varme skaber de små magiske øjeblikke, vi alle husker.

Det er deres energi og glæde, der gør is til mere end en dessert. Det er de øjeblikke, hvor hverdagen sænker tempoet, og vi samles om noget enkelt, godt og genkendeligt.

Håndværket og hjertet
på rette sted

Mejeriet i Thy var kun begyndelsen.

Årene bragte vækst, nye ismejerier og et stærkere fundament – men altid med passionen plantet i det håndværk, der satte det hele i gang. Fra de spæde skridt i det lokale mejeri til i dag at være blandt landets førende isproducenter har vi stadig solid kontakt til vores rødder og udgangspunkt.

Hos Premier Is mødes det trygge med det nysgerrige. De klassikere, danskerne elsker, går hånd i hånd med nye smagsoplevelser, der overrasker og pirrer. Det er sådan, vi holder traditionen levende – ved at give den plads til både genkendelse og eventyr.

Dansk sommer – hele året

Når isen løber, løber tiden med – og glæden løber næsten over. Både ude ved iskioskerne og hjemme ved danskernes frysere.